Sildefiskeri i Skagen Havn

Sildefiskeri i Skagen Havn er for alle. Sildene kan fanges fra kaj og mole, hvor vandet er dybest. Marts og april er de generelle topmåneder.  Om efteråret er der også sild at fange, typisk i september måned.

Man kan købe forfang til sildefiskeriet i den lokale grejbutik i Skagen: Se adressen m.m. her: FF Handel Skagen

Sild er måske den mest multianvendelige fisk vi har herhjemme. Det især når det kommer til lystfiskeri efter andre fiskearter og måske endda også, når det kommer til tilberednings-muligheder.

Med simple midler kan man fange flere af Danmarks rovfisk, med en hel sild eller et stykke af den. Silden er dog selv en rovfisk, ikke at forglemme. Vi bruger sædvanligvis et sildeforfang med flere beklædte kroge ad gangen, som skal ligne småfisk for at lokke de sølvfarvede sild til hug. Men nogengange hugger silden istedet på blinket eller pirken, som vi har for enden af  forfanget for, at kunne kaste ud. Det selvom blinket eller pirken nogengange er på størrelse med silden selv.

Et rigtig godt billede på sildestammens grådige adfærd, kan ses i denne video omhandlende stavsilden. En større sildeart, som agerer på samme måde som den mindre og mere almindelige sild, men på en større skala: Se med her: Stavsilden og store blink…

Der er et mindstemål på sild. Så før du besøger Skagen Havn for at fiske efter dem, kan du læse alt om det her: Mindstemål på saltvandsfisk…

Sildefiskeri i Skagen Havn – behandling af sild generelt

Mange behandler sild, som om de ikke er levende væsener. De lader dem dø langsomt i en spand eller ligge og sprælle på jorden indtil de ikke gør det mere. Og det tager også sin tid.

Sørg for at slå sildene forsvarligt ihjel ligeså snart de er fanget. Det fortjener de og vi mennesker er ikke tåber. Det glemmer vi dog nogengange. Især når grådigheden sætter ind og det næste kast skal foretages hurtigt for, at få flere sild på land og helst så mange som muligt.

Et lille stykke træ, et hurtigt slag over hovedet med baghånden/knoen eller enhver “Priest”, som den kaldes, man kan købe i butikkerne er alt der skal til.  En Priest er på god primitiv dansk – en fiske-dræber-minikølle.

Den multianvendelige sild

Man kan brugen silden til fangst af mange fiskearter i og omkring Skagen Havn. Man kan bl.a. fange fladfisk, makrel, havbars, torsk og sej med flere… Vil du vide mere om sildefiskeri (Hvordan man fanger sild), sildenes anvendelsesmuligheder og sild generelt, så kan du læse denne artikel, som dækker emnet godt.  Artikel fra campingogfiskeri.dk

Silden smager strålende, men mange bryder sig ikke om de mange ben. Skulle man dog have lyst til at spise sine friskfangede sild alligevel, som man af mange gode grunde kan gøre, så er der flere gode opskrifter at finde lige her: Sildeopskrifter…

Silden er sund, velsmagende og kan laves på et utal af måder.

Hvor må man “dyrke” sildefiskeri i Skagen Havn?

Det er ikke alle steder man må fiske i havnen. Skagen Havn er i øjeblikket i gang med en havneudvidelse, så der kommer flere muligheder til, end der er lige pt.
Se hvor der må fiske nu, anno 2020. Klik her…

Må du opleve et godt sildefiskeri i Skagen Havn

Lystfiskeriskagen.dk