Lystfiskeri efter makrel i og omkring Skagen

Lystfiskeri efter makrel i og omkring Skagen er en sommer-begivenhed.

Lystfiskeri efter makrel i og omkring Skagen, er sommer-begivenheden de fleste lystfiskere glæder sig til hvert år.

Skagen er også et godt udgangspunkt, når der skal fanges makrel. De første kommer ofte allerede i juni, men på det tidpunkt er der ikke mange. I Juli kommer der flere til, og i august måned – kommer der makrel i hobetal. Store stimer huserer på det tidspunkt overalt omkring Skagen.

Makrellerne kan både fanges inde i Skagen havn, udenfor, samt fra stranden flere steder. Både fra vestkysten og østkysten.

GL. Skagen og stranden udfor, kan især i sensommeren, kaste rigtig mange makrel af sig i aftentimerne.

Det er ikke kompliceret at fange makrel, alle kan være med og det er muligt at fiske både aktivt og passivt efter dem.

Fangstmetoder til makrel i Skagen og omegn

Makrelforfang

Det klassiske makrelforfang er altid en sikker vinder. Nogengange, kan man få mere ud af “pynt” i røde farver på krogene, andre gange, skal man benytte sig af et forfang, med mere naturlige farver. Med det menes, farver der ligner småsild, tobis, brisling m.m.

Da makrelforfang som regel ikke koster alverden, kan man med fordel købe 2-3 varianter.

Blink

Nogengange er makrellerne ikke så selektive, og andre gange er de. Et blink i sølv-farve er altid en sikker vinder. Men henunder aften, kan blink med lidt blå farve, orange eller rød, være nøglen til flere makrel. De stribede og velsmagende fisk, hugger også på sølv i mørke, men man kan kun finde ud af, hvad de reelt bider på, på selve dagen, så det er altid godt at have et blandet udvalg med.

Med det sagt. Så foregår fiskeriet efter makrel i Skagen og omegn ofte sådan, at de hugger på det meste.

Prop og sild, tobis eller brisling

Den mest afslappende måde at fange makrel på, kan være ligeså fangstgivende, som aktivt fiskeri med blink og forfang. At kaste proppen ud med et stykke sild på, kan være uhyre effektivt. Imens man venter, kan man jo passende sætte sig til, at læse om alle de andre muligheder der er for lystfiskeri i Skagen og omegn på denne side.

Metoden kan være lige effektiv, uanset om man bruger silde-, tobis- eller brisling-stykker. Kast ud og afvent indtil proppen forsvinder i dybet.

Flue

Fra GL. Skagen´s strand, kan man sagtens fange makrel med fluestangen. Flashfluer, streamere i sølv, gul/rød, kobber, ja, makrellerne er, som nævnt, ikke altid selektive. En intermediate-flueline er at foretrække. Det er ikke altid makrellerne går højt.

Fiskeudstyr til Lystfiskeri efter makrel i og omkring Skagen

Ved brugen af makrelforfang, er det en god ide, at bruge længere stænger. 8-9 fod. Hjul i størrelse 2000-3000.

Fisker man med blink eller prop og agn, er det fuldstændig ligegyldigt hvor lang eller kort stangen er. Stangen skal naturligvis – i maksimum kastevægt, gerne matche det blink eller den agn man kaster med. Ellers står man nok med en brækket stang på et tidpunkt.

Når man fanger én makrel ad gangen, får man mest muligt ud af oplevelsen hvis man benytter sig af lettere stænger. De behøver nødvendigvis ikke at være korte, det er nok de har en lav kastevægt og en vis blødhed.

Fakta er, at det er enormt sjovt at kæmpe med en makrel, med en stang på kun 5 fod og et hjul i str. 1000. Alle kan gøre det, det er ikke tun man har med at gøre.

Til lystfiskeri efter makrel i Skagen og omegn, behøver man en nylonline i tykkelsen 0.28 og opefter eller en fletline/fireline/spiderwire o.s.v. fra 0.14 og opefter. Så er man nogenlunde sikker på at snøren holder. Man skal også tænke på, at der kan komme skader på linen fra sten, molekant, hornfisk etc. Desuden skal der en fornuftig line til, at hive 6 makrel op over kajen, hvis man bruger makrelforfang.

Knæk og bræk i din søgen efter makrel i Skagen og omegn.

Læs også om de spændende havbars, som også kan fanges i området omkring Skagen: Klik her…

/Jari – Lystfiskeri Danmark.