Fjæsingen er giftig – forsigtighed er nøglen

Fjæsingen er giftig. Det er derfor vigtigt ikke at tage chancer med behandlingen af denne fisk. En lang tang til at holde fisken på afstand, når krogen skal tages ud, er en nødvendighed. I værste tilfælde kan man dø af et stik fra en Fjæsing. Den er Nordeuropas giftigste fisk.

Fjæsingen er smidig og kan uden problemer ramme en hånd, hvis en for kort tang anvendes. Gift-piggene sidder bag gællelåget og på rygfinnen.

Selvom fjæsingen er giftig, smager den særdeles godt. Kødet er hvidt og delikat, næsten uden smag. Bedst smager den røget, grillet eller stegt på en pande. P.g.a. den milde og fine smag, skal der næsten ingen krydderier til, at spolere smagen. Salt og en smule peber, er en forlignelig mulighed.

Afliv gerne fisken hurtigt, hvis den skal spises. Det kan gøres ved et slag på toppen af hovedet, gerne flere. Selvom den er giftig, er den stadig en levende organisme, og skal behandles derefter.

Man behøver ikke at rense fjæsingen. Skærer man med en skarp kniv, fra den lille finne bag gællelåget, lige ned, og derefter fører kniven på langs med rygbenet, har man en fillet uden pigge. Det gøre på begge sider. Metoden er simpel. Brug en tang til at holde i fjæsingens undermund, og skær filetterne imens du holder fast i mund og tang.

Skulle man blive stukket, kan man hurtigt redde situationen. dyp hånden, hvis det er den der er ramt, i varmt vand over 34 grader. Læs mere om Fjæsingen her: Illustreret Videnskab